1:1 Rådgivningsforløb for ledere

Dit mod, adfærd og kommunikation kan ses både på bundlinjen og i tilfredsheden hos dine medarbejdere 

Din faglighed kan ikke stå alene

Som ejerleder har du haft behov for at lære rigtig mange ting ud over din faglighed for at være kommet dertil hvor du er i dag. Ledelse er formentlig en af dem, du ikke havde som kompetence i opstarten af din virksomhed. Det er en disciplin der skal arbejdes meget for at få det bedste ud af dine medarbejdere og give dem trivsel.

Jeg hjælper dig med at styrke dig på det personlige plan, så du har dig selv med i din adfærd og kommunikation og får det optimale ud af dine særlige styrker til fordel for din organisation, samarbejdspartnere, medarbejdere og ikke mindst dig selv. At du kan se dig selv i spejlet med fuld tilfredshed og stolthed over det, du udretter og den du er.

Jeg har meget fokus på at skabe værdi for dig i form af trivsel og resultater. Vi trives ikke uden resultater (arbejdet bliver meningsløst) og vi skaber ikke langvarige resultater uden trivsel. Derfor er det essentielt for din succes, at du har dit team eller organisation med dig, for du lykkes jo ikke alene. Jeg kan hjælpe dig med at skabe rum og plads til at dine medarbejderne bliver set, hørt og mødt på en måde, som bringer det bedste frem i dem. Det suppleres optimalt med en TT38 teamtest (personligheds test med talenter, diskussionsstile m.v.) – se mere her

Det kræver mod og gennemslagskraft at være en stærk rollemodel med naturlig autoritet. Både i hverdagen sammen med din organisation men også i din egen udvikling – at du tør at være en, der ønsker hjælp, være uperfekt og kigge på sider af dig selv, som du ikke er stolt af.

Du bliver taget fremad skridt for skridt sammen med mig til det mål du har, på en måde som er inspirerende, tryg og på lettest mulig måde.

Hvorfor få hjælp udefra?

Uanset hvor dygtige og bevidste vi er, så kan vi blive blinde for vores egne muligheder og handlekraft. Der er masser af god sparring at hente i vores relationer private såvel som professionelle, men ind i mellem er der behov for helt friske øjne og ører. Vores relationer kan nemlig også være blinde, får ikke stillet de rigtige spørgsmål eller ønsker ikke at sige, det der skal til. Det gør jeg. Og jeg siger det på en måde, så det er konkret for dig, du får øje på dine egne ressourcer og du oplever handlekraft.

Jeg kan blandt andet hjælpe dig med følgende

Der er ikke noget, der er for stort eller småt – der er kun noget, du ønsker at få løst. Det kan være du har brug for:

  • Sparring om konkrete cases eller situationer (f.eks. ønske om bestemt adfærd hos medarbejdere såsom hvornår sygemelder de sig og hvornår flexer de)
  • Udvikling af din ledelsesstil for at opnå bedre performance og trivsel
  • Forstå de blinde vinkler, der spænder ben for dig i bestemte situationer
  • At forbedre din kommunikation og gennemslagskraft, så du kommer i mål med det, du ønsker (på den gode måde)
  • At styrke dit selvbillede – både selvværd & selvtillid (evt. inkl. mentaltræning), så du har modet til at gøre det, som er nødvendigt
  • At arbejde med din balance mellem arbejds- og familielivet, så du føler begge dele giver dig noget

Et rådgivningsforløb med udgangspunkt i TT38, giver dig blandt andet (tilkøb til kr. 1.500 v/klippekort på min. 6 klip)

  • Mere trivsel for dig selv og dine medarbejdere
  • Bedre resultater
  • Bedre beslutninger
  • Højere grad af fastholdelse af de rette medarbejdere
  • Bedre mulighed for tiltrækning af relevante medarbejdere
  • Færre sygedage
  • Stærkere relationer og forbedrede samarbejde

Læs også hvad en TT38 teamtest kan hjælpe dig med her 

Det praktiske 

Første møde er fysisk og afholdes hos Proactive Mind i mødelokalerne hos Officelab, 8520 Lystrup. De øvrige kan være fysiske eller videomøder. Forvent opgaver mellem møderne. Første møde varer 1,5 time, og efterfølgende varer ca. 75 minutter. Møderne afholdes mellem kl. 8 og 17 på hverdage og der kan aftales aftenmøder (kun videomøde) såfremt der er behov for det.

PRISER OG KLIPPEKORT

}
Lille klippekort

3 sessioner

Du har mulighed for at maile mig spørgsmål mellem møderne

(Kan også bruges til salgssessioner)

kr. 4.995

}
Klippekort

6 sessioner

Du har mulighed for at maile mig spørgsmål mellem møderne

(Kan også bruges til salgssessioner)

Mulighed for tilkøb af TT38 personlighedstest, hvor de 2 timers feedback indgår som en del af klippekort. Merpris kr. 1.500.

kr. 9.000

}
Stort klippekort

10 sessioner

Du har mulighed for at maile mig spørgsmål mellem møderne

(Kan også bruges til salgssessioner)

Mulighed for tilkøb af TT38 personlighedstest, hvor de 2 timers feedback indgår som en del af klippekort. Merpris kr. 1.500.

kr. 14.000

Enkelte sessioner ud over klippekortet på 3 eller 6 sessioner er til kr. 1.750. Ekstra sessioner til det store klippekort er til kr. 1.400.

Hvis du har købt et for lille klippekort, kan du frit opgradere og opnå besparelsen på et større.

Priserne er ekskl. moms. Alle klippekort betales forud og kan anvendes indenfor 12 måneder.

Priserne forudsætter sessionerne foregår hos Proactive Mind (Officelab, 8520 Lystrup) eller online. Spørg om priser for møder på andre lokationer.

Bestilling, spørgsmål eller ønske om afklarende samtale

Ved bestilling bedes faktura informationer medsendt. Du vil blive kontaktet snarest herefter for vores 1. aftale.

Alle henvendelser sker i overenstemmelse med persondataloven og EU’s GDPR. Du kan læse mere her.