Charlotte Ramskov

Lederudvikling, mentor, mentaltræner, salgscoach & foredragsholder

Mit navn er Charlotte Ramskov Johnsen men bruger firmamæssigt kun Charlotte Ramskov. Jeg har i mere end 20 år hjulpet mennesker og organisationer med at skabe store resultater og fortsætter med det gennem Proactive Mind, men med fokus på personlig udvikling og lederskab.

Min teoretiske baggrund er meget solid. Jeg er eksamineret coach og terapeut med bl.a. NLP som værktøj, certificeret mentaltræner, certificeret i personlighedstesten TT38 (talent test), certificeret stresscoach og mentor, har en HD i Ledelse og Organisation herunder også strategi samt ledelse og organisationspsykologi.

Spidskompetencerne er at arbejde med mennesker, min store forretningsforståelse og selvfølgelig salg. Jeg forstår mennesker og er meget hurtig til at komme ind til kernen af det, det drejer sig om og finder konkrete muligheder, som du kan handle på.

Jeg har 23 års konsulenterfaring fra såvel store internationale koncerner som mellemstore ejerledet virksomheder. Herunder 18 år i TDC i bl.a. Major og Key Account. De sidste år som specialkonsulent med ansvaret for alt telefoni herunder udbud, forhandlinger og implementering af kontrakter for mange af vores allerstørste virksomheder herhjemme bl.a. Grundfos, Salling Group, JP Politiken og JN Data (Nykredit og Jyske Bank). Flere af kunderne havde jeg i mere end et årti. Derudover har jeg arbejdet i IT- & Hosting samt Facility branchen, hvor mine salgssucceser fortsatte grundet den måde, jeg arbejder med salg på og mit mindset.

Mit fokus er at

  • Hjælpe ledere med at forstå og bruge deres & deres medarbejderes talenter og fulde potentiale – det giver trivsel og resultater
  • Hjælpe ledere med at blive en, andre ønsker at skabe resultater for (relationskabende adfærd og kommunikation) – det giver trivsel for alle partere samt mulighed for fastholdelse og tiltrækning af kompetente medarbejdere for dig som leder
  • Være en, andre ønsker at købe af eller samarbejde med

Privat bor jeg i Lystrup ved Aarhus, er gift med Bjarne (siden 1998) som også er selvstændig og sammen har vi 2 skønne tvillingepiger fra 1999. 

[ /]

Derfor er det vigtigt

Jeg hjælper virksomheders ansatte og ambitiøse private mennesker med at performe, bruge deres potentialer, styrke deres selvbillede, udvikle sig på et personligt plan og skabe balance i et inspirerende arbejdsliv. Jeg tror på, at alle der vil, også kan bidrage stort.

Og det skal være bæredygtigt! Der skal være overskud til et rigt privatliv med familie, det gode sociale liv og fritidsinteresserne – det hele menneske. Det er fremtidens excellente medarbejdere og det er fremtidens attraktive arbejdspladser (og succesfulde virksomheder).

Når vi lykkedes med at skabe et arbejdsliv vi elsker og trives i, skaber vi samtidig et mere kompetent arbejdsmarked og et større udbud. Og vi er de rollemodeller vores børn har brug for, for at de kan (og tør) drømme stort. 

Et godt og bæredygtigt arbejdsliv giver os så mange muligheder for at udvikle os, bruge vores kompetencer, det inspirerer os på mange måder og giver os masser af succesoplevelser, glæde og et rigt socialt liv. Jeg skaber det i mit liv, når jeg hjælper andre med at skabe det i deres og det er meningsfuldt for mig. Derfor er det mit fokus i mit arbejdsliv.

Charlotte Ramskov – lederudvikling, mentor, mentaltræner, salgscoach & foredragsholder